Engelsk rug-whisky? Jo, jo de findes, men ofte skal du til USA eller Canada for at finde gode udgivelser baseret på rug. Men her er den. Guldmedaljer, og nummer 1 i kåringen af de bedste UK rug whiskies ved World Whisky Awards i 2021, 2022 og 2024.
Adnams har dyrket og her anvendt en engelsk rug-variant på Jonathan Adnams’ gård i Reydon – lige klods op od ned af destilleririet i Soutwwold. Adnams Rye er destilleret af en mash bill bestående af 75% af denne rug, og 25% lokal maltet byg. Derefter har den modnet i mindst 5 år i fade af ny fransk eg, aftappet uden kølefiltrering ved 47% ABV.
I næsen søde noter af kanel, nelliker, muskatnød og en knitren af sort peber. Holdt fint i ave med syrlig appelsinskal, vanilje, rugtoast og gylden sirup. I ganen er den noget mere tør end i næsen, og den kommer med en mere velafmålt blanding af krydret rugbrød, og et tykt lag af rosin-fudge, honning og en anelse brombær. I den lange finish tilføjer kaffenoterne den tørre, krydrede fuldfede oplevelse.
Alt i alt en meget lækker, og lidt anderledes whisky. Den udnytter rugens styrker ud i at skabe en tyk, sirupslignende ‘mos’, på grund af dets proteinstruktur og evne til at holde på vand, med traditioner og håndværk fra det britiske whisky-scene.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 47,0