Don Julio González har produceret tequila siden 1942 i det Mexicanske højland omkring Jalisco. I starten til eget brug, men efterhånden fik flere og flere færten af den gedigne kvalitet, med den ret blide profil, og i dag er Don Julio Mexicos mest populære luksustequila.
Denne Añejo er lagret i 18 måneder i mindre partier i amerikanske hvide egetræsfade. I næsen meget forfriskende med mandariner, agave, lime og grape. I munden meget kompleks, med eg, agave, vanilje og citrus. En let sødme a’la honning og karamel prikker på tungen.
Ren konge-tequila fra den stolte og stædige González-familie. Fadlagringen løfter niveauet, og kompleksiteten er eminent.
Se evt. mere om tequila og mezcal under ”Mere information”.
Alkohol %: 38,0
Størrelse: 70 cl