Mexicanske Casa Don Ramón er en 100% Mexicansk virksomhed, der har demonstreret stor ekspertise i produktionen af fremragende tequila og mezcal. Beliggende i legendariske Jalisco, anvendes der naturligvis udelukkende 100 % blå agave, uden tilsætning af smage eller neutral spiritus.
I dag er Don Ramon et af de mest respekterede tequila-brands overhovedet. En status de har opnået ved at dedikere deres succes til det barske område og dets traditioner, samtidig med de prøver at bringe fornyelser ind. Bl.a. arbejder de med kulfiltrering, og har udgivet tequila der har lagret i meget lang tid (for en tequila). Håndværk i topklasse.
For filen da. Så er der tequila så det sortner for øjnene. Fra Casa Don Ramon præsenterer vi her en af deres absolutte signaturudgivelser: Punta Anejo. Da det er Anejo, er den lagret i minimum 1 år på egetræsfade.
Lagringstiden i denne fine Anejo, giver en ekstra kompleksitet og råstyrke. Den opleves cremet og uhyre velkomponeret. Fersken, citrus og agave blander sig med noter af Bordeauxvin, og i den lækre finish får du rundingen fra fadlagringen med egetræ og sødme (vanilje og blommer).
Top-tequila, der fremstår i en flot flaske (som billedet ikke rigtig retfærdiggør).
Blær dig for din nabo, og server ægte fadlagret tequila fra Casa Don Ramon til næste samling.
Alkohol %: 38,0
Størrelse: 70 cl