fbpx

No-Nonsense Gin

på lager

259,00 kr.

på lager

- +





✓ Fri fragt fra 499 kr.     
✓ Hurtig levering     ✓ Prisgaranti
 

Føj til favoritlisten
Varenummer (SKU): 100403-1 Kategorier: , , Tags: , ,

Brentingby med Bruce Midgely i spidsen producerer en række af de mest prisvindende ginner overhovedet, og nu har de i pandemiens skygge besluttet at udgive en besked fra hjertet til alle deres kunder og fans: Selv om mange er pressede økonomisk i denne svære tid, er det muligt at få luksusspiritus til absolut laveste pris.

Destilleriet har skåret diverse mellemled (Ja; Spitus.DK importerer direkte fra kedlerne i Melton Mowbray/Brentingby), droppet designudgifterne, droppet emballageudgifterne, ingen markedsføring osv. Alle ressourcer er brugt på at producere bedst mulig gin til færrest mulige penge. Deraf navnet: ”No Nonsense”.

Når man ved hvilken magi Bruce og Master Distiller Tom Nichols er i stand til at generere, er dette et yderst spændende produkt!

Resultatet skuffer heldigvis ikke! Kompleks og lang eftersmag, med subtile noter fra morbær og pomelo. Øvrige botanicals inkluderer koriander, angelika, appelsinskal, lakridsrod, lyserøde peberfrugter, og naturligvis enebær.

 

No Nonsense handler om en producent som agerer, og som bekymrer sig om den situation som pandemien har sat mange mennesker i. Som de selv fornulerer det: “No Nonsense is about us as a distillery caring about where you are right now and trying to bring you something to lift your spirits by enjoying the same quality we produce”.

Smukt. Og vi kan ikke nævne andre flasker der giver så meget gin for pengene.

Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 40,0

Mere information

 

At skabe en kvalitetsgin kræver tid, omhyggelighed og dygtighed. Brentingby Gin er historien om alle tre, og resultatet er ret specielt. Som de selv fremhæver: Britisk fremstillet, skotsk ekspertise og sydafrikansk inspiration.

Brentingby Gin er en ægte craft gin; håndlavet og aftappet i hjertet af England.

Brentingby Distillery ligger i Leicestershire, og alt gin fremstilles og tappes i Melton Mowbray – et område, som i århundrede har været kendt for deres fokus på landbrug og fantastiske råvarer.

Ambitionen er at skabe unikke gins baseret på den unikke engelske tradition for håndværket kombineret med en moderne tilgang til f.eks. bæredygtighed. F.eks. kommer alt strømmen anvendt til destilleringen fra egen vindmølle.

Brentingby har selv formuleret det som ”Den perfekte kombination af bæredygtighed, lidenskab og ekspertise”.

Idéen til Brentingby opstod i hovedet på Bruce Midgley i 2015, hvor han gik i gang med at designe og bygge den imponerende 10-pladers kobber-kolonne døbt ”Ayanda” (ja – han har en baggrund som ingeniør). Navnet betyder noget i retning af ”udbredelse” eller ”forøgelse” på isiZulu – en reference til Bruce’s rødder i det sydafrikanske.

Bruce understreger ofte betydningen af ”Ayanda”, og hendes rolle i at fremstille gins i en så høj, smukt afbalanceret kvalitet. Og kærligheden er afspejlet i ”kobberflaskerne” som produkterne tappes i. Du har mulighed for at besøge ”Ayanda” på egen hånd på en af Brentingby Distillerys ture. En gang set, aldrig glemt. Tjek deres hjemmeside www.brentingbygin.co.uk for nærmere info. Tag gerne dine tomme flasker med, så kan du få dem genfyldte til en reduceret pris!

I 2017 gik Bruce i samarbejdede med Tom Nichols for at få hans hjælp til at fremstille en premium gin med den klassiske og karakteristiske enebærsmag. Tom er en meget respekteret og anerkendt kapacitet i gin-verdenen, med fire årtier i branchen. Bl.a. Master Distiller på Tanqueray i perioden 2006-2015, hvor han var ansvarlig for skabelsen af Tanqueray No. Ten, Tanqueray Rangpur mv. Egentlig gik Tom på pension i 2015, men passionen er stadig i den grad intakt, så i dag er Tom Master Distiller på Brengtingby, og har stor fokus på at lære Bruce om håndværket i ginfremstillingen.

I 2018 blev den første batch destilleret, og det første produkt ramte markedet i sommeren 2018 og fik straks tildelt 5 stjerner plus i Difford’s Guide.

I alle Brentingbys gins har Bruce forsøgt at bringe sine sydafrikanske rødder ind i produktet, hvilket er med til at give det unikke særpræg. Han følger selv processen fra start til slut, hvor han producerer omkring 500 flasker pr. batch.

Processen tager mellem fem og seks timer, og Bruce sidder ikke stille, før den er færdig.

Destillatet hviler derefter i syv dage i tanken, inden det tilpasses dets tappestyrke. Brug af one-shot metoden betyder mindre udbytte pr. batch, men Bruce mener, at dette giver en overlegen kvalitet.

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “No-Nonsense Gin”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre købte også

Begynd at skriv, og tast enter for at søge

Indkøbskurv

Ingen varer i kurven.