Skotland producerer mange berømte gins – Daffy, Hendrick’s, The Botanist … listen er lang. Og på listen findes også Caorunn Gin (udtales “ka-roon”), der er lavet på Balmenach Destilleri i Speyside, som ligger midt i Caingrom Nationalpark ved foden af Haughs of Cromdale i det nordøstlige skotske højland. Destilleriet blev grundlagt helt tilbage i 1824, og mange af de oprindelige kedler bruges stadigvæk. Eksempelvis er kedlen, der bruges til Caorunn Gin, fremstillet i 1924.
Caorunn er det keltiske navn for rønnebær, som er et af de bærende elementer i ginnen. Det keltiske element spiller en kæmpe rolle for Caorunn Gin, og den røde keltiske stjerne er valgt som logo for ginnen. Det symboliserer de 5 keltiske botanicals (rønnebær, lyng, myrta, mælkebøtte og vilde Coul Blush æbler), som gør ginnen umiskendeligt keltisk. Samme symbolik ligger bag den smukke, femkantede flaske.
Caorunn Gin er lavet på et korndestillat, som langsomt destilleres i verdens eneste Copper Berry Chamber. Det er en horisontal kobberkedel, hvor de tilsammen 11 håndplukkede botanicals fordeles på 4 perforerede bakker, hvorefter alkoholdampene driver igennem og opsamler smag, inden den kondenseres. Det runde kammer giver den størst mulige overflade, og derved opnås der størst mulige smag på en mild og nænsom måde. Det er en meget tids- og arbejdskrævende destillering, som til gengæld sikrer en fantastisk smag. Til sidst tilsættes Caorunn Gin krystalklart, skotsk kildevand, indtil den rammer en alkoholstyrke på 41,8%.
Det er Ginmaster Simon Buley, der håndmikser urter og planter og derved skaber den særlige Caorunn smag, og det er også ham, der traver det skotske højland tyndt for at finde de nødvendige botanicals. Udover de 5 særlige, keltiske botanicals, er der også de 6 klassiske giningredienser i flasken, nemlig enebær, korianderfrø, appelskinskal, citronskal, angelicarod og kassiabark.
I munden er enebærrene i starten dominerende, men de har en frisk syrlighed med, som tager toppen af bitterheden. Alkoholen er varm og giver en mærkbar styrke til ginnen. Rønnebærrene giver dog en helt speciel sødme, som spiller perfekt sammen med enebærrene og syrligheden fra æblerne. I eftersmagen kommer det florale element for alvor frem, og den aromatiske lyng og mælkebøtte giver også en let sødme, mens de anisprægede noter slutter varmt af.
Parret med den rigtige tonic og et par friske, røde æbleskiver, har du en vidunderlig og aromatisk gin & tonic. Vi anbefaler en ”over-middel” bitter tonic. Prøv også at mikse med frisk basilikum, blåbær og lidt danskvand.
Caorunn har vundet mange priser, blandt dem en guldmedalje som “Scottish Gin Destillator Of The Year” på den allerførste Scottish Gin Awards.
Caorunn, 41,8%, 70 cl
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 41,8