fbpx ...
✓ GRATIS FRAGT TIL PAKKESHOP – FRA 499,-
✓ DANMARKS STÆRKESTE PRISER – MED GARANTI
✓ HURTIG LEVERING – 1-2 DAGE
Sale!

Gindome Viking Dry – Old edition

på lager

239,00 kr.

på lager

- +





✓ Fri fragt fra 499 kr.     
✓ Hurtig levering     ✓ Prisgaranti
 

Føj til favoritlisten
Varenummer (SKU): 100683-1 Kategorier: , , ,

Gindome-serien fra Master Distiller Steen Lerche-Jensen har fået nyt og fantastisk flot design, og vi skal derfor have tømt vores lager af de eksisterende flasker, så vi kan få plads til de nye.
Indholdet er det samme, så skynd dig at slå til nu, mens der stadigvæk er flasker på lager
– til en uhørt lav pris, hvis du spørger os (og Master Distiller Steen Lerche-Jensen)!!

———————————————————————————————————-

Sammen med Pioneren og Master Distiller Steen Lerche-Jensen, præsenterer vi her Gindome Viking Dry Gin.  (Læs mere om Steen og Gindome under ”Mere information”).

Inspirationen er den moderne viking, som er en opdagelsesrejsende der konstant søger nyt. Hele tiden tør tage nye skridt, men samtidig formår at nyde nuet. Én der altid bygger på, og udvider sin horisont og perspektiv. En der tør opdage nye smage og smagskombinationer.

Viking Dry Gin er per definition en London Dry Gin. Teknisk betyder det bl.a., at der efter destillationen kun må tilsættes vand (for at justere alkoholprocenten).  Grundingredienserne er ret traditionelle med angelikarod, orrisrod, korianderfrø, citronskræl samt naturligvis enebær. Men Steen har knoklet og nørdet enormt med at finde og sammensætte de bedste råvarer. F.eks. anvendes der 3 forskellige sorter enebær. En del håndplukkes på øen Saaremaa, som er en estisk ø i Østersøen, kendt for sit rige plante- og naturliv.  En anden del plukkes i Italien, og den sidste del stammer fra Middelhavsområdet. De tilsættes på forskellige tidspunkter og på forskellige måder i processen, og alt sammen er resultatet af en kompromisløs søgen efter hvad der giver det bedste resultat.

 

Udover de klassiske botanicals, tilsættes der også radiser, muskatnød, Chaga (en svamp som vokser på birketræer på Saaremaa, og som giver bløde vanilje-noter), rønnebær og Galangal (i familie med ingefær).

I næsen får du tydelige, frodige enebær. I ganen er der igen enebær, men også en dejlig friskhed fra citrusfrugter. Hvor andre ginner smagsmæssigt stopper her, er det først nu ginnerne fra Gindome begynder at flekse sine muskler. Du overraskes af en varme og fylde fra Chaga-svampen, muskat og lakrids, medens noterne fra Galangal titter frem og holder det hele i stram snor. Radise møder vi ikke så tit i en gin, og egentlig frygtede vi at den ville blive for dominerende, men må erkende, at den skarpe lidt pebrede smag fra rå radise ikke er at spore. Den giver nærmere en sødlig, elegant note her, og sammen med de let bitre rønnebær, er de absolut med til at binde det hele godt sammen i en kompleks og ”full body” gin.

 

Gindome Viking Dry Gin er, som de øvrige ginner fra Steen, gin for ginelskere og -kendere. Glem alt om lyserøde saftevandsgin; Gindome er rå, nysgerrig og slagkraftig som bare pokker. Al den power gør den eminent i en G&T, hvor din tonic får svært ved at få opmærksomhed. I andre cocktails og drinks med ”kraftig” smag, vil du gerne have en gin der kan følge med, og her er Viking Dry Gin selvskrevet blandt stjernerne.

VINDER af GOLD MEDAL ved World Spirits Competition, San Francisco 2022

Prøv også en ”Viking Feast”:

5 cl. Viking Dry Gin

2 cl. citronsaft

7.5 cl. ginger ale

Ryst det hele sammen i en iskold shaker, og server med en strimmel citronskal som garnish.

På flasken er der en QR-kode, således du let kan læse mere om Gindome og denne Viking Dry Gin.

 

Alkohol %: 47,0
Størrelse: 50 cl

Mere information

Gindome er resultatet af en ginelskers mange års passion, kærlighed og hårdt arbejde for at realisere drømmen om at tilbyde kompromisløse ginner. Det er historien om danskeren Steen Lerche-Jensen, der tilbage i 1997 valgte at kvitte den trygge tilværelse i Danmark, og flyttede til London for at udforske, lære nyt og udfordre sig selv. Interessen for gin blev vakt under tiden i London, og siden har Steen boet i bl.a.     Holland, Polen, Sverige, Norge, Schweiz, Irland, Letland, Litauen, Estland og Australien, hvor han hele vejen studerede og lærte mere om gin og dens mange facetter. Interessen, viden og begæret voksede i Steen, og beslutningen om selv at producere ”verdensklasse ginner”, måtte komme. Steen er en handlingernes mand, og snart var han tilbage i London, hvor han som én af meget få danskere uddannede sig som Master Distiller.

Efter en lang periode med tests og afprøvninger, var Steen i januar 2022, fra eget spritnyt destilleri i Estonia – The Hope Distillery, klar til at sende de første flasker, under brandet Gindome, ud til de spændte kunder. Og hvilke flasker! Ofte betegner vi forskellige ginner som ”handcraftet” og ”small batch”, men i dette tilfælde, er det en for beskeden betegnelse. Alt er vendt og drejet i hånden. På øen Saaremaa, også kaldet Juniper (enebær) Øen, plukker Steen og hans kone, Margit, de fleste af de botanicals som anvendes i deres ginner. De kalder selv øen for en naturlig perle, med adgang til nogle af verdens bedste blomster, bær og planter. En sand legeplads og inspirationskilde for en fyr som Steen.

Renheden i ethanolen der anvendes, er uhyre vigtig. Her har man i Estonia den store fordel, at man er vandt til at producere vodka til Rusland. Meget kan man sige om russerne, men kvaliteten i deres vodkaer går de ikke på kompromis med. Så Gindome har adgang til, og anvender kun organisk ethanol med en alkoholprocent på 96,7%. Og vandet? Ja, naturligvis skal vandet være af så høj en kvalitet og så rent som overhovedet muligt, og igen er tilgangen hos Gindome kompromisløs. Den anvendte vand kommer nemlig fra den naturlige kilde Viidumäe Nature Conservation Area, igen på øen Saaremaa. Det absolut reneste, naturlige vand det er muligt at opdrive.

Men hva’ så – kan du smage, føle og dufte kærligheden og passionen der er brugt på Gindome?  Svaret er heldigvis entydigt og et ganske rungende ”ja, for pokker”! Glem alt om farvestrålende, frugtinficerede saftevandsginner. Det her er gin for dem som elsker og kender gin. Der er smæk på indtrykkene og noterne, men det hele er alligevel über soft og smooth – som kun kvalitetsingredienser kan give dig. Der er masser af power og rygrad, og dine tonics kan godt opgive at løbe med opmærksomheden. Gindome, f.eks. i Navy-udgaven, løfter en G&T til et niveau vi ikke erindrer at have mødt andre steder.

Alt er håndlavet, de absolut bedste ingredienser, og en generel tilgang hvor fokus er på at lave den bedst-mulige gin. Det lyder dyrt. Tjaa; det er faktisk hamrende billigt, og kun muligt fordi profit ikke er prioriteret.

Hos Spitus.dk er vi er stolte og glade for at vi har muligheden for at hjælpe Steen og Margit/The Hope Distillery, med at kunne give danskerne let adgang til disse fantastiske produkter. Det er det vigtigste. Passionen og kærligheden. De fortjener stor succes, og de er rigtig, rigtig godt på vej!

Som Steen selv siger: ”Du kan være sikker på, at al erfaring og al kærlighed til gin bliver lagt i at gøre disse gin til så høj premium gin som muligt. Det har været en lang rejse, men så igen, den interessante del er netop ved at starte! Håber du vil nyde vores produkter, jeg har lagt mit hjerte og kærlighed i dem”.

Gindome er historiefortællende gin, og inspiration bliver fundet i mange kendte legender og historier. Serien forventes løbende at blive udviklet og udgivet i nye versioner og aftapninger. Velkommen til Gindome – velkommen til “Spirit of Legends”.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Gindome Viking Dry – Old edition”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Begynd at skriv, og tast enter for at søge

Indkøbskurv

Ingen varer i kurven.