Martin Miller’s Gin er gin på den ultra-klassiske og fede måde! Der anvendes ikke diverse eksotiske eller sjældne ingredienser – al fokus er på håndværket og kvaliteten! Men vandet mener Martin Miller ikke er blødt nok i England, så derfor nedvander de med Islandsk smeltevand. Så lidt ”eksotiske” er de alligevel 😉
Martin Miller’s Gin blev lanceret i 1999. Det er derfor helt på sin plads at anerkende firmaet, som én af den moderne gin-renæssances frontløbere. Som sagt er der fokus på det klassiske. Enebærrene er tydelige, flankeret af ”the usual suspects” som korianderfrø, kvan, lakridsrod og limeskal. Martin Miller’s fremstår knivskarpt, og et af de bedste bud på old school gin, fra før det blev populært at sælge frugtsaft med alkohol.
Næsen er præget af appelsiner, med frisk og levende krydrede noter af enebær, kanel og korianderfrø. I munden mere sprød og med masser af friske enebær, kanel og en diskret floral note. Men citrusnoterne med appelsinskal er stadig i front efterfulgt af de krydrede enebær, der hænger længe i munden og ledsages i eftersmagen af en svag sødme fra lakridsrod og appelsin.
Nydes rent, med Indian tonic eller i cocktails. Specielt i gin & tonics, gør Martin Miller’s fokus på appelsin og krydrede enebær sig særdeles godt.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 40,0