Silent Pool nyder stor respekt og succes med deres ”classic-gin”. Nu har de så startet en serie med specialudgaver, kaldet ”Expression”. Her arbejder de videre med deres normale gin, men tilføjer og justerer de anvendte botanicals.
I denne den første i serien, har de ønsket at forstærke udtrykket med anvendelsen af ekstra rosenblade. De øvrige botanicals er; lavendel, lakridsrod, hyldeblomst, orris rod, lindblomst, kamille, lime-blade, pærer (både friske og tørrede), honning, kvanrod, bitter appelsin, bergamotappelsin, citron, kardemomme, kassiabark, koriander, java-peber, paradiskorn og enebær.
Resultatet er en elegant, frisk og fyldig gin. Der er enebær, men lavendel, hyldeblomst, citrus og rosenblade er tydelige. I eftersmagen får du en anelse te, men også et touch a’la’ honning og til sidst flere dejlige kryddernoter.
Den klare og friske blomstersødme balancerer rigtig fint med peberet, enebærrene og citrusfrugterne. Rose Expression Gin deler Silent Pool Gin-DNA’et med hensyn til dets kompleksitet og forfriskende individuelle karakter, men altså med ekstra tryk på blomster- og primært rosenoterne.
Flasken bærer et lyserødt kobberbånd, for at henlede til smagen af roser.
Fungerer fremragende med hyldeblomst (f.eks. Folkington’s Elderflower), godt med is og en skive pære eller appelsin. I en traditionel gin & tonic, får du med Silent Pool Rose Expression, en dejlig og frisk variant.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 43,0