Den unikke kombination af lokalt fremskaffede botaniske ingredienser giver Saigon Baigur en frisk og levende smag, inspireret af byen, den er destilleret i. En eventyrlig og spændende gin
Denne Saigon Baigur Dry Gin er en raffineret gin fra Vietnam, bl.a. indeholdende frisk Buddhas hånd (citrusfrugt) og lotusblomster. Ja; faktisk er der anvendt hele 12 lokale botaniske ingredienser, i en frisk kombination med 4 mere traditionelle ingredienser (lakrids, fennikelfrø, enebær og angelikarod).
Ideen er at indfange de rige smage fra naturen i Vietnam, og dermed skabe en frisk, men samtidig let krydret gin, der kan tøjle enhver tonic du smider efter den.
Når du åbner flasken, bliver du mødt af en frisk, krydret aroma, der minder om en blomstrende have. Smagen er dejligt balanceret, med en klar tilstedeværelse af enebær, efterfulgt af subtile noter af citrus og krydderier. Herlig, rig eftersmag med god volumen. Drikkes rent, eller i diverse cocktails, hvor den let krydrede profil gør forskellen.
Selve flasken synes vi også de kan være bekendt.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 43,0